Tøm silo og planlager helt: vakuum-resttømning i praksis

Faglig rådgivning: KLN & Heumann GmbH · Opdateret: 27.08.2026

Et kornlager gælder først som tomt, når også den sidste kerne er fjernet. Netop dér svigter den mekaniske tømning jævnligt: I hjørnerne af store siloer, langs væggene i planlagre og omkring udløbsåbninger bliver der mærkbare mængder liggende efter borttransporten. Disse rester er ikke en skønhedsfejl, men en reel risiko – de fordærver, tiltrækker skadedyr og kan belaste den næste indlagring med det samme.

Denne praksisartikel viser, hvorfor snegl og kædetransportør konstruktionsbetinget ikke når resten, hvordan resttømningen med sugeluft forløber i detaljer, hvilke suge-/trykblæsere i serierne SUC og SupraVac der passer til hvilken bedriftsstørrelse, og hvor metodens grænser ligger.

Hvorfor mekanisk teknik ikke når resten

Mekaniske transportanlæg er fast installeret. De overtager kun det korn, der af sig selv løber til dem ved tyngdekraft – alt andet bliver liggende. Netop i store siloer og i flade lagerområder er hjørner og kanter simpelthen uden for rækkevidde for fast installeret teknik. Resultatet kender enhver driftsleder: Efter den mekaniske tømning bliver der ofte betydelige kornmængder tilbage i lageret, som medfører tab, fordærv og hygiejneproblemer.

Typiske situationer, hvor restmængder opstår:

• Silo med fladbund: Omkring udløbet og langs silovæggen bliver en restring stående, som udtaget ikke længere får fat i.
• Planlager: Ved skillevægge, søjler og i lagerboksenes hjørner kommer gummihjulslæsseren ikke rent til.
• Modtagelse og omladning: Aftippet korn ligger på gulvet og skal læsses videre uden mellemtragt.
• Deludtag: Efter salg af enkelte partier fordeler rester sig over hele lagerfladen.

Den klassiske udvej – kost, skovl og meget håndarbejde – koster tid og giver alligevel ikke et hygiejnisk rent resultat.

Vakuum-resttømning: sådan forløber opsugningen

Den pneumatiske transport griber problemet an fra den anden side: I stedet for at vente på, at kornet flyder hen til teknikken, kommer teknikken til kornet. Operatøren fører et bevægeligt sugemundstykke i lette slanger frit hen over lagerfladen og samler efterladt korn op præcis dér, hvor det ligger – også i det bageste hjørne. Sådan bliver lageret ryddet grundigt, helt ned til den sidste kerne, og det møjsommelige håndfejearbejde bortfalder i vid udstrækning.

Kornets vej gennem anlægget i fire trin:

1. Blæseren skaber en kraftig luftstrøm, som trækker kornet gennem sugemundstykke og slange ind i rørledningen.
2. I sugecyklonen skilles kornet fra transportluften.
3. Via en cellesluse føres det over på blæserens trykside.
4. Derfra transporteres det gennem rørledningen til målet – horisontalt, vertikalt og rundt om hjørner, og skånsomt for kornet.

I enden af strækningen afleverer en udskillercyklon kornet direkte i en vogn eller container. Fejlfri vare kan bruges videre eller sælges, fordærvede rester går separat til bortskaffelse.

SUC og SupraVac: den rigtige blæser til hver bedriftsstørrelse

Kongskilde bygger suge-/trykblæserne i serierne SUC og SupraVac i elektrisk og i traktordrevet udførelse. Alle modeller arbejder efter samme princip og adskiller sig frem for alt i drivform, konstruktion og transportkapacitet – en oversigt over hele produktgruppen finder du under Pneumatiske transportsystemer.

Kapacitetsangivelserne gælder for frit flydende korn; ved SupraVac 2000 gælder de 120 t/h ved en rumvægt på 700 kg/m³ og maksimalt 15 procent vandindhold.

Arbejd uden strømnet med kraftudtagsdrift

De traktordrevne modeller gør resttømningen uafhængig af strømnettet. SUC-T hænger kompakt i trepunktsophænget, SUC-TR og SupraVac 2000 kører med som vogne – dermed kan også et afsides planlager, en lejet hal uden kraftstrøm eller en korndynge ved markkanten klares. Til lukkede bygninger, hvor ingen traktor skal arbejde, er den elektrisk drevne SUC E det rigtige valg: De mobile modeller står på hjul og kan let skubbes fra arbejdssted til arbejdssted.

Praktisk for voksende bedrifter: Stiger kapacitetsbehovet, kan en større blæser arbejde videre på det eksisterende rørsystem – investeringen i rørledningen bevares.

Fra gulvdynge til lastbil og jernbanevogn

Den samme sugeteknik klarer også omladningen: Aftippet korn suges direkte op fra gulvet eller trækkes med en aflæsseanordning umiddelbart fra lastbilens lad. Mellemtragte er ikke nødvendige til det, hvilket forenkler logistikken på gården, i lageret og på omladestationer markant. I forbindelse med et fast rørsystem kan materialet transporteres direkte til jernbanevogne eller andre transportenheder; også en materialestrøm i begge retninger er mulig – læsning og aflæsning med samme anlæg.

For landbrugsbedriften betyder det: En suge-/trykblæser er ikke en ren rengøringsmaskine. Den tømmer siloen helt, læsser derefter varen på vogn eller lastbil og hjælper til igen ved næste transport.

Metodens grænser: vandindhold og komprimering

Så fleksibel sugetransporten end er – den kræver frit flydende materiale. To faktorer begrænser ydelsen i praksis:

• Kornets vandindhold: De nominelle ydelser gælder for tørt korn; ved SupraVac 2000 nævner Kongskilde udtrykkeligt maksimalt 15 procent vandindhold som referenceværdi. Fugtigere korn er tungere, flyder mere trægt og trykker kapaciteten mærkbart nedad – indregn mere tid her.
• Komprimering: Sugemundstykket samler kun det op, der kan løsnes. Fasttrampede områder eller skorpede lag, for eksempel efter fugtindtrængning ved vægge og gulve, skal løsnes mekanisk før opsugningen. Stærkt sammenklumpede, fordærvede partier hører ikke hjemme i transportstrømmen til den gode vare, men skal bortskaffes separat.

Den, der kender og indregner disse grænser, oplever ingen overraskelser: Til den typiske resttømning efter den ordinære udlagring – tørt, lagerfast korn i hjørner og randområder – er sugetransporten det oplagte middel.

Anbefaling: i fem trin til det helt tomme lager

1. Registrér reststederne: Gå silo og planlager igennem efter næste tømning, og notér, hvor og i hvilken mængde der bliver korn liggende.
2. Afklar drivformen: Er der tilstrækkelig strøm ved lageret, taler meget for SUC E; steder uden strømnet er sagen for de kraftudtagsdrevne modeller SUC-T, SUC-TR eller SupraVac 2000.
3. Dimensionér ydelsen: Vælg blæserstørrelsen efter restmængde og det tidsvindue, der er til rådighed – rørsystemet kan bruges videre ved et senere skift til en kraftigere model.
4. Stil målbeholderen klar: Placér vogn eller container under udskillercyklonen, og hold konsekvent brugbar vare adskilt fra fordærvede rester.
5. Planlæg det fast ind: Gør vakuum-resttømningen til et fast trin før hver ny belægning – så starter hvert parti i et rent lager.

Hvilken modelstørrelse der passer til din bedrift, indkredser du hurtigst med reservedelsfinder – eller du taler direkte med en forhandler om dimensioneringen af blæser og rørsystem.

Ofte stillede spørgsmål

Relevante produkter

Sugeblæsere – SUC og SupraVac →

Relaterede vejledninger

• Dimensionering af korntransport: planlæg t/h, transportvej og hældning rigtigt
• Dimensionering af planlagerbeluftning: kanaler, luftmængder, lagtykkelser
• Find Kongskilde-reservedele: Sådan bruger du sprængskitse og varenummer
• Forstå kornets vandindhold: ligevægtsfugt, grænseværdier, måling